1:1 YOGA

1:1 yoga tilbydes både til børn, unge og voksne.

Som forberedelse til 1:1 yoga har vi enten en samtale over telefon eller vi skriver sammen på mail. Det for at klarlægge hvad du gerne vil have ud af timen. Du kommer måske med en problemstilling vi skal arbejde med eller du ønsker at blive mere bevidst i din krop og sind gennem yoga og mindfulness praksis.

Mine yogatimer er baseret på Kundalini yoga. De fysiske yogastillinger jeg benytter er klassiske yogastillinger fra almindelig Hatha yoga. Mantraer og meditationer inddrager jeg når det giver mening. Disse finder jeg inspiration til fra min uddannelse, mig selv eller andre inspirationskilder.
Strukturen er tilrettelagt efter dine behov. Ligeså er indholdet.

Der er gode fordele ved at lave yoga. Din fysiske krop, den kinæstetiske sans (bevægelses- og stillingssansen) og balancesansen styrkes. Din kropslige balance, koordination og udholdenhed udfordres og derigennem får du en øget kropsbevidsthed og en større kropsforståelse.

Dit sensoriske nervesystem bliver beroliget og afslappet ved, at kroppen laver vekselvirkning af stræk, fremadbøjninger, dybt åndedræt, gradvis stramning med efterfølgende afslapning af muskler og dyb afslapning.

Der bliver løsnet op for muskelspændingerne i kroppen, hvilket også har en afslappende effekt på sindet. Der sker en afbalancering og din koncentrationsevne øges. Dit nervesystem styrkes i yogaen og du vil mærke effekten som en indre ro.

I yogaen laves der vejrtrækning, mudra, mantra og meditation alt har en beroligende og regulerende effekt på nervesystemet. Når du lærer at lave vejrtrækningsøvelser, hjælper det med til at dulme og afbalancere hele nervesystemet. Nervesystemet er i dag under stort pres hos de fleste mennesker i vores hurtigt voksende samfund, hvilket kan give stress og mange psykiske ubalancer.

Det interpersonelle sanseapparat trænes og udvikles gennem yoga. Både børn, unge og voksne, der dyrker yoga vil gradvist udvikle en større selvforståelse, en følelse af større lethed i verden, og en følelse, at “alt er som det skal være.” Al yogapraksis har som mål at udvikle en højere bevidsthed en bevidsthed om kroppen, sindet og åndedrættet. Er vi i stand til at få denne bevidsthed, styrkes vores selvværd.

Pris: 1 time 750 kr.